Personal Presence

Personal Presence Coaching

Der spildes milliarder af kroner i Danmark hvert år, fordi gensidigt gode handler ikke gennemføres, kontrakter underskrives ikke (eller de annulleres kort efter indgåelsen), projekter saboteres, udsættes og forhales - alene fordi kommunikationen i processen svigter.

Tilliden mellem forhandlere, køber og sælger mangler, og "noget ved den anden part" stopper processen.

I sundhedssektoren skaber dårlig kommunikation og manglende tillid utallige "uforudsete hændelser", som bevirker fejlbehandling og forlænget ophold på hospitalerne for patienterne - i nogle tilfælde endda dødsfald, som kunne være undgået.

Til gengæld får salgskonsulenten med den mest personlige fremtræden ofte ordren, selv om andre sælgere har stærkere faglige og økonomiske argumenter - og sygeplejersken, som giver sine patienter ægte opmærksomhed og omsorg, skaber raske mennesker, som forlader hospitalet hurtigere.

For i sidste ende handler det om tillid.

Personlig tillid

Dalai Lama, Taylor Swift, Lars Seier Christensen, Oprah Winfrey, L.O.C., Stine Bosse, Tom Kristensen, Helle Thorning-Schmidt, Kasper Kristensen, Karoline Wozniacki - alle har de det, på hver sin måde.

Personal presence kan på dansk oversættes med personligt nærvær, tilstedeværelse og fremtræden - og det er den unikke kombination af personens "væren i nuet", opmærksomheden mod andre og den intense energi i hele deres fysiognomi, som skaber deres særlige gennemslagskraft og indflydelse gennem måden vi opfatter dem på.

Tillid.

At være i nuet

Personligt nærvær og tilstedeværelse i nuet kommer indefra, og vores evne til at "være i nuet" skaber vores selvtillid, alle aspekter af vores fremtræden og alle vores handlinger.

Personligt nærvær skaber tillid.

Motivacos Ledelse med Lethed er en anderledes lederuddannelse, baseret på De Tre Principper filosofien, som skaber indre ro, nærvær, kreativitet og handlekraft indefra-ud.

Disse principper er også grundlaget for Motivacos Personal Presence coaching.

Personlig fremtræden

Det vi her kalder stærk personlig fremtræden kan være svært at definere, men vi genkender det, når vi ser det. Folk træder til side, når disse mennesker kommer ind i rummet, som de fylder med deres "aura og udstråling".

De tiltrækker sig opmærksomhed og andre mennesker, alene ved deres tilstedeværelse. Vi lytter opmærksomt og nikker, når de taler, og vi svarer, når de spørger. Andre følger dem, hvor de går, og når de forlader rummet, mister stedet igen energien. Elvis has left the building...

Den lille, dyre forskel

I mange tilfælde balancerer vores opfattelse af andre dog på en knivsæg. Der skal ikke så meget mislyd til, før vi dømmer andre ude som utroværdige, falske og "for meget".

- Eftertænksomhed opfattes som ubeslutsomhed og manglende handlekraft.

- Selvsikkerhed svinger over og opfattes som selvoptagethed og arrogance.

- Høflighed opfattes som usikkerhed og svaghed.

Og de fleste mennesker ønsker ikke at involvere sig seriøst med ubeslutsomme, arrogante eller svage partnere, medarbejdere eller sælgere.

Virkningen af en utilsigtet og misvisende personlig fremtræden kan til gengæld være både langvarig og skadelig på flere måder både for personen selv, for teamet og for virksomheden.

Lær at være dig selv igen

Når du er dig selv og taler som dig selv, skaber du altid tillid.

Og har du det svært med "optræde" for andre, tale offentligt eller få tingene sagt, når der er mange andre mennesker tilstede (stormøder, konferencer, seminarer osv.), så er Personal Presence Coaching lige noget for dig.

De fleste forsøger at rette den synlige optræden "udefra". De forsøger, at lære dig at optræde som andre talere optræder. Men du er jo ikke nogen anden.

Personal Presence Coaching giver dig muligheden for at finde tilbage i din medfødte selvtillid og evne til at tale med enhver.

Der hvor du oplever friheden til at tale, sige og gøre hvad-som-helst.

Du behøver bare være dig selv.

Ring og hør mere

Ring på 40 80 08 13 og hør mere - eller send os en mail med din udfordring.

 

 


Noget om Personal Presence