Kolort og neglelak

Diamant eller neglelak?

For et par dage siden talte jeg på Skype med min ven John. John er et godt menneske og midt i 30’erne, og han bor i Aalborg sammen med sin familie. Han er en meget dygtig og vellidt sælger, og han tjener millioner til sig selv og endnu flere til de firmaer, han arbejder for.

John kan rigtig godt lide sit job, så når vi taler sammen, drejer det sig normalt om arbejdet, muligheder, familie, stress, salg og kommunikation.

Og så, pludselig, midt i det hele hører jeg ham sige "... men der hvor jeg har det bedst, der hvor jeg VIRKELIG folder mig ud, er når jeg skriver sange til andre… du ved, til fødselsdage og den slags…", og jeg kunne på én gang både høre og MÆRKE hans entusiasme gennem telefonen.

Det fik mig til at huske en historie om, hvordan vi alle fødes som små, skinnende diamanter. Fuld af undren, nysgerrighed og tillid til andre - og en tro på, at vi alle vil vokse til at blive store, lysende stjerner på himlen.

Men som tiden går - med opdragelse, skole, arbejde og erfaringer - slår virkeligheden igennem. Vi lærer hurtigt at tilpasse os, være opmærksom på andres mening om os og sætte de begrænsninger for os selv, som er konsekvensen heraf.

Og vi mister efterhånden troen på, at vi kan blive den stjerne, vi er født til at være. Diamanten forsvinder af syne, dækkes som af en kæmpe kolort, og kolort er nu det vi ser, når vi ser os selv. Vi tror også, at det er sådan andre ser os - og det image går jo slet ikke…

Vi bruger derfor meget tid og det meste af vores energi på at kamuflere kolorten. Vi giver kolorten en ordentlig omgang neglelak, så vores facade udadtil er flot, farverig og skinnede. Og rigtig mange bruger det meste af livet på at reparere lakken og komme nye lag på.

Jeg har selv haft konsekvenserne af chefer og psykopater i jakkesæt tæt inde på livet – og det er ikke dem, jeg taler om her. De ønsker nemlig ikke at ændre sig selv, så længe de kan manipulere og styre andre i deres retning. Deres lortebunke og lakering er simpelt hen blevet for massiv.

John, min jyske sælgerven, er til gengæld ret afklaret med sin situation. Han har allerede truffet nogle bevidste valg i sit liv, og han ønsker ikke at sidde fuldtid og skrive lejlighedssange for en ringe timeløn. Han elsker sin familie og vil gøre alt for dem, og han har fundet en unik måde at bringe sin passion for ord, rim og tekster ind i sit arbejde.

Kunderne elsker at få besøg af John, fordi han forstår at lade sin passion skinne igennem, når han præsenterer nye produkter og købemuligheder for dem. Det er aldrig kedeligt. Og kunderne påskønner hans kreative talent - det viser hans salgstal.

Og jeg tror på, at vi andre, du og jeg – inde under facaden – bærer den smukke diamant, som kun venter på at blive afdækket, vasket og poleret, så du kan skinne igen og blive til endnu en lysende stjerne på himlen.

Kærlig hilsen
Poul

PS. ”John” er naturligvis et alias, men han findes derude og lever i bedste velgående. Diamant historien har jeg fra en af mine mentormodeller, engelske Jamie Smart, som gennem mange år har været en stor inspirationskilde for mig.

 

Invitation til samtale

Kontakt Motivaco og få mere information