Kærlighed og Business?

Love my job

Medmindre du driver en datingportal, er ordet kærlighed nok ikke det, du bruger mest, når du arbejder. Men skulle du selv bedømme, hvor meget du ELSKER dit arbejde, på en skala fra 1 til 10, hvor vil du så sætte dit kryds?

Din affære...

Er det nyt, som en forelskelse, eller er det et udviklet, glødende og passioneret forhold I har?

Måske mere en én-vejs, hemmelig kærlighedsaffære, hvor kun du er den givende - eller måske bare et fornuftsægteskab, med den sikkerhed, tryghed og vaner, det nu giver?

Somme tider kan det godt betale sig, at tage helikopteren og kigge lidt ned på sig selv. Se dig selv og det du gør lidt oppefra, lidt på afstand. Hæve sig op fra at være "i arbejdet" - være i den daglige drift.

Fra i til på

Skifte fokus til at vurdere, hvordan du kan arbejde "på" din virksomhed, altså dit job, som et system, du kan udvikle til det bedre.

Hvad ser du, når du f.eks. stiller spørgsmålet "hvorfor gør den virksomhed, jeg arbejder i, det de gør?" og "hvorfor gør jeg egentligt det her?".

For at tjene penge? For at have et job? For at få tiden til at gå?

Eller er det kærlighed?

Dine bedste venner

De bedste venner, du kan få, som vil hjælpe dig, uanset om du vil forandre verden eller bare skabe din egen vej mod et godt og givende liv, er spørgsmål.

Det gælder kun om at finde og stille dig selv de rigtige spørgsmål.

Kærlig hilsen

Poul

 

Invitation til samtale

Kontakt Motivaco og få mere information