Hvem er Jeg?

Hvem er Jeg?

Det spørgsmål, som nok har optaget flest filosoffer og andre kloge hoveder gennem tiderne er:

”Hvem er jeg?”. 

Og ingen tid at spilde, så allerede her har du de første svar:

"To be or not to be, that's the question" - Shakespeare.
"I think, therefore I am" - Rene Descartes, og
"We are what we repeatedly do" - Aristoteles.

Og hvem har så ret – hvad er dit bud?

Nemlig! De har alle ret – i hvert fald på hvert sit niveau. Og hvorfor tror jeg det?

Fordi jeg tror på det hele menneske. Jeg tror på, at vi alle lever ud fra vore drømme, ønsker og visioner. Jeg tror på, at det vi ”tror” er grundlaget for, hvem vi er, alt vi tænker, og alt vi gør.

Tro, tænk og gør noget

Jeg tror, vi starter med tro, håb og kærlighed. Det der usynlige, det uforklarlige, som nogen kalder vores spiritualitet, det at være (Shakespeare). Her fødes vores følelser, værdier, det universelle fællesskab, vores formål i livet.

Jeg tror, at mennesker er tænkende væsner (Descartes). Det er på det mentale plan, i tænkeboksen, vi forsøger at forstå det uforståelige, forklare det uforklarlige og planlægge vores fremtid i detaljer. Og måske vil det en dag lykkes...

Jeg tror også, at vi har vores fysiske krop som et transportmiddel for netop at gennemføre vores formål her i livet, ”walke the talk”. Dagligdagens udfordringer har dog en tendens til at lokke os på afveje. Så mange af os daffer nu formålsløst rundt i ring og gør det, vi nu gør. Det bliver hurtigt en vane, og vi opfatter derfor os selv og andre ud fra det vi gør – jf. Aristoteles.

Rip, Rap og Rup

Men! De gamle filosoffer mangler et element, for at ligningen går op: nemlig det, at mennesket er en helhed. Næsten lige som Linie 3, Rip Rap og Rup, eller De Tre Musketerer.

Og jeg tror, at det er den personlige balance mellem de tre enheder, der skaber helheden.
Vi kan selv styre den balance, hvis vi er tro mod os selv. Vi kan selv definere, hvem vi er hver især. Måske er vi guruer, genier eller godtroende? Måske er vi revisorer, racerkørere eller rosendyrkere? Eller måske hedder vi Robert…

Tid og stress

Vi må derfor selv tage tiden. Tiden til både at være, at tænke og at udrette noget praktisk. Tiden til at finde vores egen, unikke vej på det lykkelig liv-kort, vi alle har – måske i en lykkepose, deroppe på loftet?

Og tid er en mangelvare i dagens erhvervs-, stress- og discountkultur, hvor tænkeboksen har højeste prioritet og kører på fulde omdrejninger – uanset om vi har et arbejde eller ej.

Så hvor er de to andre? (Citat fra Linje 3)

Er de blevet helt væk i Føtex, eller er det også bare noget, jeg tror…?

Kærlig hilsen
Poul

PS. Vil du være klogere på andre menneskers tro og tænkning - og på dig selv, på et helt praktisk plan? Så er Motivaco og Center for Body Languages kropssprogsuddannelse måske noget for dig. Kig ind, alle er velkomne :)

 

Invitation til samtale

Kontakt Motivaco for mere info