Hvis du nu kunne få 3 ønsker opfyldt?

Coaching er en mulighed, hvis du synes, at alting står lidt for stille - eller hvis dine medarbejdere trænger til ny inspiration.

Jeg kendte engang en fyr, som ikke var helt tilfreds med tilværelsen og sit ellers godt betalte kontorjob i en stor, international koncern med hovedkontor i Valby.

Men en dag skete der noget, som rykkede hans opfattelse af, hvad der er fantasi og virkelighed. Og siden da, har han været fuldstændig forandret, smilende, hjælpsom og altid i godt humør.

Han fortalte mig, at han en ganske almindelig fredag sad ved sit skrivebord og stirrede formålsløst på sin fladskærm, da en lille alfepige pludselig kom trippende hen ad bordet, så stjernestøv dryssede ud over alle papirerne.

- Du ser lidt trist ud, sagde hun. Er der noget jeg kan gøre for dig?
- Hvad kan du gøre...? spurgte min ven. Jeg har fuldstændig opgivet alle mine drømme, og nu kan jeg sidde her og vente på pensionen. Og det kan du ikke gøre meget ved...
- Nej, sagde den lille fe, men jeg kan give dig 3 ønsker, som du kan bruge på hvad du har lyst til. Hvad siger du til det?

Min ven lyste gevaldigt op. Hvor heldig kan man være? Men lad det nu komme an på en prøve, tænkte han.
- Jamen så stik mig 100 millioner kroner. Du må gerne sætte dem ind på min konto med det samme, prøvede han noget skeptisk

PING!

Ind på skærmen lyste en email fra banken om, at der netop var indsat 100 millioner gode danske kroner på hans konto.

Indtil nu går det jo meget godt, smilte han for sig selv...
- Okay, okay... jamen så ønsker jeg at sidde på en dejlig, hvid, tropisk strand, omgivet af smukke hula-hula-piger, der synger for mig. Og det må gerne være i shorts, med en kold drink i hånden... og i nærheden af en strandbar...

PING!

Han følte straks det varme sand mellem tæerne og mærkede solen, der næsten stegte hans kontorblege overkrop. De dansende hula-hula-piger, der sang så smukt, var utroligt smukke og tiltrækkende - ja, det overdøvede næsten hans utilfredshed med det storblomstrede mønster på de badeshorts, han havde fået på. Men drinken var der ikke noget i vejen med...
- Og, sagde den lille fe, så har du ét ønske tilbage. Tænk dig nu godt om, før du bruger det...
- Jamen det der nemt nok, sagde min ven i en nærmest rus af salighed. Jeg ønsker, at jeg aldrig skal lave en skid mere her i livet!

PING!

Så sad han igen på sin kontorstol i Valby.

Somme tider er ønsker bare ikke nok - der skal mere til.

Coaching?

Kontakt Motivaco og få mere information